Fede oplevelser i Århus

Fede oplevelser i Århus

Århus er smilets by, og sådan kender vi den. Århus har altid været kendt for at have fostret en række store danske bands og er måske mest kendt for netop musikken og ’Den gamle by’. Hvad enten du er interesseret i kunst og kultur, design, moderne teater, musik eller kulinariske oplevelser, er der et stort udvalg af fede oplevelser i Århus.  I 2017 er Århus, sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland, Europæisk Kulturhovedstad. Det er noget man har set frem til, og forberedt sig på, og der er virkelig gjort noget ud af det. Fordelt jævnt over kalenderen for resten af 2017 er der forskellige kulturelle indslag, hvor der overalt i regionen er udstillinger, foredrag og happenings og meget mere som alt sammen er med til at forme årets kulturhovedstad.

Rundt om Århus

Er du på forlænget weekend i Århus, er der nogle ting, du må opleve. Det moderne Museum Aros, der er hovedmuseet inden for kunst i Århus. Museet har, smukke rammer og der er noget for alle aldersgrupper. Udover Aros, er der de to store museer Den Gamle By og Moesgaard Museum, der bestemt begge er et besøg hver. Den Gamle By er et levende museum, hvor du kan opleve de forskellige tidsperioder, og få et indblik i hvordan vi engang levede, og for børn får de mulighed for at opleve, hvordan verden så ud da deres bedsteforældre var børn, hvor Moesgaard Museum byder på udstillinger fra stenalder op til vikingetiden. Århus giver også rigelige muligheder for at shoppe, i strøgets butikker er der masser af specialbutikker med dansk design og tøj fra internationale modehuse.

Kulinariske indtryk i Smilets By

Århus kan noget med gastronomi, og der er da også 4 Michellin stjernede restauranter i Århus, meget godt gået af en, i Europæisk forstand, ikke ret stor by med 335.000 indbyggere. I 2017 er Århus Europæisk Gastronomiregion, og under temaet ’Rethinking Good Food’ foregår der en masse arrangementer med fødevarer, madkultur og gastronomi som fokus. Århus byder bl.a. på et Street Food marked, med et stort udvalg på omkring 25 spisesteder, og drinksbarer, og menuen varierer fra mormormad til kinesisk, italiensk og rendyrkede dessertbarer, hvor man kan få sin trang til de søde kager og desserter stillet. For at fuldende en aften med lækre smagsoplevelser, skal man besøge en af de hippe drinksbarer, der byder på forfriskende drinks af enhver art. Her går du i hvert fald ikke sulten hjem.

aarhus-om-aftenen
Billede er taget fra visitaarhus hjemmeside.